Hej!

Min navn er Isabella, jeg er 20 år gammel og så har jeg en kæmpe passion for alt i det søde køkken. Min interesse startede for omkring to år siden, hvor jeg begyndte at følge med i diverse mad- og bageprogrammer, der rullede over skærmen. Det var nok mest det legende og kreative aspekt af den verden, som tiltalte mig, da jeg egentlig ikke er den store kage-spiser. Den dag i dag, er det stadig det, som driver mig. Jeg har et enormt behov for at kreere noget og udnytte mit kreative gen, og hvis jeg samtidig kan være med til at inspirere andre, så kan jeg ikke bede om mere.

Der er sket meget siden min interesse for det søde køkken startede og her to år efter, laver jeg mine helt egne opskrifter. Jeg har desuden fået lov at udleve min største drøm, som er at udgive en kogebog. Den udkommer i løbet af sommeren og jeg kan næsten ikke vente.

Følg med her på siden og på min Instagramprofil, hvor jeg næsten dagligt deler ud af min passion.

Må bagningen være med dig! <3