Macarons med vanilje, espresso og arganolie

KRANSEKAGE NYFORTOLKET – kransekage med passionsfrugtcurd, timian og hvid chokolade

Kransekage med passionsfrugtcurd, timian og hvid chokolade

8 stk.

 

Passionsfrugtcurd:

2 dl passionsfrugtkød (saft og kerner fra ca. 10 stk)

100 g sukker

1 tsk vaniljepaste

10-15 timiankviste (du skal kun bruge bladene)

2 tsk maizena

2 spsk vand

1 æggeblomme

25 g smør

 

Kransekagemasse:

400 g revet marcipan

100 g flormelis

90 g æggehvide

 

Bunde:

200 g marcipan

 

Pynt:

200 g hvid chokolade

Spiseligt bladguld

 

Fremgangsmåde

Passionsfrugtcurd: Kom passionssaft- og kerner i en gryde og tilsæt sukker og timianblade. Varm blandingen op under middel varme til sukkeret er smeltet. Rør maizena, vand og æggeblommer sammen, og tilsæt det til passionsfrugtblandingen under kraftig piskning. Lad curden koge godt igennem så den slår bobler og maizenaen bliver kogt ud. Tilsæt smørret. Tag gryden af varmen og hæld curden i en ren skål. Sæt passionsfrugtcurden på køl indtil den er helt køleskabskold.

 

Kransekagemasse: Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Kom alle ingredienserne i en skål, og pisk dem sammen. Kom kransekagemassen i en sprøjtepose med rund tylle (10 mm.) og udsprøjt 8 ensartede ringe af kransekage på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kransekageringene i ovnen i 12-14 min på 190 grader varmluft til de er let gyldne. Lad dem køle helt af.

 

Bunde: Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Rul marcipanen ud på et bord drysset med flormelis til en tykkelse på 3-4 mm. Udstik runde bunde af marcipanen med en omkreds som passer til kransekageringene. Bag bundene i ovnen i 7-10 min. ved 175 grader varmluft til de er let gyldne. Lad dem køle helt af.

 

Pynt: Smelt den hvide chokolade. Kom 1/3 af chokoladen i en sprøjtepose og klip et lille hul. Dekorer kransekageringene med chokolade. Dyp marcipanbundene i chokoladen så de er helt dækket. Placer dem på et skærebræt med bagepapir. Placer herefter kransekageringene på bundene, så de klistrer sammen med chokoladen. Sæt kort kransekagerne i køleskabet til chokoladen har sat sig. Brug en lille ske til at sætte en klat af passionsfrugtcurd i midten af alle kransekagerne. Sæt kransekagerne tilbage på køl til de skal spises. Pynt med spiseligt bladguld inden servering.

GODT NYTÅR 🎉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Macarons med vanilje, espresso og arganolie