SOMMERFAVORIT - Rød grød med fløde kage

Moussekage med passionsfrugt, stikkelsbær og pistacie

Moussekage med passionsfrugt, stikkelsbær og pistacie

12-15 pers.

 

Hvid chokolade med pistacie:

2 blade husblas

150 g hvid chokolade

2 dl piskefløde

50 g hakkede, usaltede pistacienødder

 

Pistaciebund:

3 æggehvider

150 g sukker

1 tsk vaniljesukker

75 g pistaciemel (finthakkede, usaltede pistacienødder)

75 g mandelmel

2 spsk hvedemel

 

Passionsfrugt/stikkelsbær mousse:

4 blade husblas

100 g stikkelsbær

1 dl passionsfrugtpure

150 g sukker

3 dl piskefløde

1 dl A38

 

Pistacietuille:

35 g sukker

35 g smør

25 g glukosesirup

20 g pistaciemel (finthakkede, usaltede pistacienødder)

1 spsk hvedemel

 

Pynt:

Hvid chokoladespray

Spiselige blomster (jeg brugte grøn skovsyre og skovsyre blomster)

10 g hakkede pistacienødder

 

Fremgangsmåde

Hvid chokolade med pistacie: Læg husblassen i blød i koldt vand i minimum 10 min. Varm fløden op til lige under kogepunktet i en lille gryde og rør den udblødte husblas i. Hæld fløde og husblasblandingen over chokoladen og lad det stå og trække i 1 min. Rør det hele sammen med en dejskraber til alt chokoladen er smeltet. Hæld moussen i en frysepose og bind en knude. Læg moussen på køl til den er helt køleskabskold (ca. 5 grader).

Pisk moussen luftig og blød med en elpisker. Vend forsigtigt de hakkede pistacienødder i moussen. Fordel moussen i en silikoneform (18 cm i diameter) og sæt formen i fryseren natten over.

 

Pistaciebund: Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Pisk æggehviderne til de begynder at skumme. Tilsæt sukker og vaniljesukker og pisk det hele sammen til en luftig marengs. Tilsæt mandelmel, pistaciemel og hvedemel, og vend det forsigtigt sammen. Beklæd en springform (18 cm i diameter) med bagepapir i bunden. Hæld dejen i formen og bag bunden i ovnen i 20-25 min. Lad bunden køle helt af inden du befrier den fra formen.

 

Passionsfrugt/stikkelsbær mousse: Læg husblassen i blød i koldt vand i minimum 10 min. Varm passionsfrugtsaft, stikkelsbær og sukker op i en gryde til sukkeret er smeltet og bærrene er møre. Blend massen med en stavblender og sigt herefter saften ned i en ren skål. Rør den udblødte husblas heri. Lad det køle til stuetemperatur. Pisk i mellemtiden fløden til en letpisket flødeskum. Rør A38 i den afkølede saft og vend herefter forsigtigt flødeskummet i af to omgange.

Hæld 1/3 af moussen i en rund silikoneform (20 cm i diameter). Vend chokolademousseindlægget ned i moussen og fordel herefter resten af passionsfrugt/stikkelsbær moussen ovenpå indlægget. Placer til sidst pistaciebunden med bunden i vejret, i moussen. Sæt kagen på frys natten over.

 

Pistacietuille: Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Smelt smørret og rør herefter resten af ingredienserne i. Fordel tuilledejen i en tyndt lag på en bageplade beklædt med bagepapir og bag den i ovnen i 5-6 min. Lad din pistacietuille køle helt af og blive hård inden du brækker den i passende stykker.

 

Tag kagen ud fra frys og pynt med hvid chokoladespray, pistacietuille, hakkede pistacienødder samt diverse spiselige blomster. Lad kagen tø op i køleskabet inden servering.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SOMMERFAVORIT - Rød grød med fløde kage