Brombærkage i 8 lag

Pandekagelagkage med lyserød chokolademousse

(Glutenfri) Pandekagelagkage med lyserød chokolademousse

Jeg er ret vild med smagen af den nye chokolade på markedet, nemlig Ruby. Den har en frugtig og let syrlig smag, som giver et virkelig lækkert modspil til en ellers ofte tung chokolademousse. Hvis du, som jeg, godt kan lide et anderledes bud på den klassiske lagkage, er denne kage helt perfekt for dig. For det første er pandekager meget nemme at lave. Og for det andet er det et sjovt og velsmagende alternativ til lyse lagkagebunde.

Ruby mousse:

2 blade husblas

4 dl piskefløde

300 g ruby chokolade fra Callebaut

 

Pandekagedej (glutenfri):

5 dl glutenfri mel fx fra Finax (kan erstattes med alm. hvedemel)

2 spsk sukker

1 tsk vaniljesukker

1 nip salt

4 dl mælk

2 spsk olie

Smør til stegning

 

Lyserød marengs:

60 g æggehvide

60 g sukker

60 g flormelis

Lysetød pastafarve

 

Pynt:

Friske hindbær

 

Fremgangsmåde

Ruby mousse: Læg husblassen i blød i koldt vand i minimum 10 min. Varm fløde til lige under kogepunktet (ca. 90 grader) og rør den udblødte husblas i. Hæld fløde og husblasblandingen over chokoladen og lad det stå og trække i 1 min. Rør det hele sammen med en dejskraber til alt chokoladen er smeltet. Hæld moussen i en frysepose og bind en knude. Læg moussen på køl til den er helt køleskabskold (ca. 5 grader).

Pandekager: Rør glutenfri mel, sukker og salt sammen. Tilsæt mælk og pisk dejen godt igennem med et piskeris. Rør til sidst olie i dejen. Steg pandekagerne på en varm pande med smør. Lad pandekagerne køle af.

Lyserød marengs: Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukkeret. Pisk æggehvider og sukker til en sej marengs. Sigt flormelis i marengsen og vend det forsigtigt sammen. Indfarv det med lyserød pastafarve.

Pisk den køleskabskolde mousse lind med en håndmixer. Pas på ikke at overpiske moussen så den bliver grynet. Den skal blot piskes et minut eller to, til den er dejlig blød. Opbyg pandekage lagkagen med et tyndt lag mousse og friske hindbær mellem hvert lag. Pynt toppen af lagkagen med lyserød marengs og brænd den let med en gasbrænder inden servering.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brombærkage i 8 lag