Moussekage med lime, hyldeblomst, timian og pistacie

Jeg udgiver min første bog

 

Min største drøm

Som mange af jer, der følger med på min Instagramprofil nok allerede ved, så har jeg brugt det sidste halve år på at kreere opskrifter i vildskab som i sidste ende har ført til min første opskriftsbog. Siden jeg startede med at interessere mig for bagningen og det søde køkken, har jeg drømt om at udgive en bog med mine egne opskrifter. Da jeg tilmeldte mig til Sukkerchok i sommeren 2018, skulle jeg fortælle, hvorfor jeg gerne ville deltage og hvad min største drøm var.  Allerede på det tidspunkt håbede jeg så inderlidt på, at Sukkerchok kunne blive springbrættet til noget stort og måske hjælpe mig med at opnå min drøm. Og det er faktisk det, der er sket.

Om bogen

Hvis jeg kort skal fortælle lidt om bogen, så består den af 5 kapitler og 40 opskrifter. Kapitlerne er delt op, så det er nemt at finde den opskrift, som passer til lige netop DIN søde tand. Desuden er der et kapitel i bogen, hvor jeg deler en lille guide til at tage smukke billeder af dine kager og desserter. Jeg har også skrevet lidt om, hvor jeg finder fotobaggrunde og rekvisitter til mine billeder. Hvis man har lyst til at prøve at lege lidt med foto-styling, så er det kapital oplagt læsning for dig.

Alt i alt, så er det en bog, hvor jeg har forsøgt at favne hele det søde køkken. Den er inspireret en del af mine deltagelse i Sukkerchok, hvor jeg lærte utrolig meget om sukker helt generelt, og at det søde køkken er meget andet end kun smukke kager i lag. Der er både kager, slik og desserter, og opskrifterne varierer en del i sværhedsgraden. Der er altså lidt til enhver smag. Ens for det hele er, at lækkerierne tæmmer den søde sult og sætter det perfekte punktum.

Jeg er stadig nødt til at nive mig selv i armen, når jeg tænker på, at MINE opskrifter bliver trykt i en rigtig bog. Det er på mange måder meget sårbart at vise mine opskrifter frem til alle jer, men det er samtidig også en helt fantastisk og ubeskrivelig følelse.

Det er min første bogudgivelse, og derfor har jeg valgt ikke at have for mange forventninger. Jeg ønsker blot at skabe inspiration hos dem, der vælger at investere i bogen. Jeg er stadig meget ung og der kan nå at komme mange bøger endnu (forhåbentlig). Alle skal starte et sted, og jeg har på alle måder lagt mit hjerteblod i denne bog. Derfor er jeg også umådelig stolt, rørt og lykkelig over, at kunne dele min største drøm med jer, der læser med.

Udgivelsesdato

Det søde punktum udkommer d. 17. juni 2019, altså LIGE OM LIDT! Den kan allerede nu forudbestilles HER og ellers kan den købes i alle landets boghandlere fra i morgen d. 17. juni. Hvis din boghandler eller dit nærmeste bibliotek IKKE har bogen på lager, kan personalet bestille den hjem til dig.

Bogsigneringer

Der kommer desuden til at være et par bogsigneringer i Arnold Busck i Torvehallerne, hvor I kan komme og få en hyggelig snak samt en lille smagsprøve. Det er allerede d. 21/6 kl 16-17.30 og d. 22/6 kl. 12.30-14., så kom og vær med. Det kunne være så hyggeligt at møde nogle af jer💖

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Moussekage med lime, hyldeblomst, timian og pistacie