Jeg udgiver min første bog

Blåbærispinde – SAMARBEJDE // Aida

(indeholder reklame for Aida)

Blåbærispinde

Der er noget helt særligt ved hjemmelavet is. Det smager på en eller anden måde bare bedre end det, man kan købe i supermarkedet. Jeg synes også, at hjemmelavet is skal være nemt, så både børn og voksne kan være med. Jeg laver altid det man kalder en parfait, som er en æggesnaps vendt sammen med letpisket fløde. Det er nemt og enkelt, og giver samtidig en cremet konsistens, hvilket for mig definerer en god is. Det er derfor ikke nødvendigt at investere i en dyr ismaskine for at lave god is. Jeg har selv en Kitchenaid ismaskine, som kan købes som ekstraudstyr til en Kitchenaid røremaskine. Den er meget nem at arbejde med, så jeg kører altid min iscreme/parfait på den, men det er som sagt ikke nødvendigt med en ismaskine for at lave lækker is.

6 stk.

Blåbærkompot:

100 g blåbær

50 g sukker

0,5 citron, saft + skal

 

Ismasse:

3 æggeblommer

75 g sukker

1 tsk vaniljepaste

2,5 dl piskefløde

blåbærkompot

 

Chokoladeovertræk:

350 g hvid chokolade

blå pulverfarve

 

Pynt:

Tørrede kornblomster

 

Fremgangsmåde

Blåbærkompot: Kom alle ingredienserne i en gryde og kog bærrene møre. Blend blåbærmassen med en stavblender til en grov kompot. Der må gerne stadig være lidt hele blåbær, da det er ret lækkert i de færdige ispinde. Stil kompotten på køl indtil brug.

 

Ismasse: Kom æggeblommer, sukker og vaniljepaste i en skål og pisk til en lys og luftig æggesnaps. Kom fløden til en letpisket flødeskum og vend det forsigtigt sammen med æggesnapsen uden at slå luften ud af ismassen. Vend også forsigtigt den afkølede blåbærkompot i. Hvis du har en ismaskine, så kan du nu vælge at køre ismassen herpå i 10-20 min. til isen har en cremet og mere fast konsistens. Fyld ismassen i magnum ispindeforme og sæt isene på frys natten over.

 

Chokoladeovertræk: Smelt 1/3 af chokoladen i mikroovnen til en temperatur på 45 grader. Tilsæt den sidste 2/3 af chokoladen til den smeltede del og rør det sammen med en dejskraber. Nu skal temperaturen ned på 28 grader. Tilsæt kokosolie og varm chokoladen forsigtigt op igen til det når en temperatur på 30-31 grader. Tilsæt blå pulverfarve.

Hæld chokoladen i et højt glas og dyb isene i chokoladen én efter én. Pynt hurtigt med de tørrede kornblomster inden chokoladen sætter sig. Læg isene tilbage på frys i 2-3 timer.

 

Jeg har valgt at servere isene på det smukke SONJA 2019 stel fra Aida. Du har nu muligheden for at vinde netop dette stel til 4 pers. på min instagramprofil. Præmien har en værdi af 1.992 kr. Se hvordan du deltager på opslaget. Held og lykke 💙

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg udgiver min første bog