Drømmekagetærte

Rabarber snurrer

(reklame for Dr. Oetker)

Rabarber snurrer

12 stk.

 

Rabarbermarmelade – med mindre sukker

600 g rabarber

150 g sukker

1 citron, skallen heraf

1 tsk vaniljepaste

2 dl vand

0,5 pose geleringspulver til marmelade fra Dr. Oetker

1 spsk non-oxalsyre (kan udelades)

2 spsk sukker

 

Bløddej

2 dl skummetmælk

25 g gær

50 g sukker

1 æg

350-400 g hvedemel

1 nip salt

1 tsk kardemomme

50 g blødt smør

 

Pistacieremonce

100 g sukker

100 g smør, blødt

50 g pistaciemasse fra Odense Marcipan

50 g revet marcipan

 

Derudover

100 g hvid chokolade

 

Fremgangsmåde

Rabarbermarmelade: Rens og skær rabarberne i mindre stykker. Kom rabarber i en gryde sammen med vand, citronskal, sukker og vaniljepaste. Kog rabarberne helt møre ved middel varme – det tager ca. 15 min. Rør i mellemtiden geleringspulver, non-oxalsyre og sukker sammen, og tilsæt ca. 2 spsk vand. Hæld gelerings-blandingen i de udkogte rabarber. Sørg for hele tiden at røre, så det ikke brænder på. Marmeladen skal ca koge i 2 minutter. Hæld marmeladen på skoldede marmeladeglas og sæt det på køl.

Bløddej: Varm mælken op til den er lille fingervarm, ca. 37 grader, og opløs gæren heri. Tilsæt sukker og æg, og rør godt sammen. Ælt melet ind i dejen af flere omgange. Brug gerne en røremaskine. Tilsæt herefter det bløde smør, salt og kardemomme. Dejen skal æltes i 10-15 min. til den er skinnende og slipper skålens sider. Lad dejen hæve under et viskestykke til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time.

Pistacieremonce: Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet masse.

Rul dejen ud til et rektangel på et meldrysset bord, til den har en tykkelse på ca 0,5 cm. Fordel remoncen på dejen og drys med hvid chokolade. Fold først 1/3 af dejen ind mod midten og derefter den sidste 1/3 ind over, så dejen nu er i 3 lag. Rul dejen ud igen til en tykkelse på ca 1 cm. Skær dejen i 12 strimler. Skær ned gennem midten af strimlen, så det ligner et par bukseben. Sno de to “bukseben” hver sin vej og saml snurren til en “knude”. Sæt snurrerne på en bageplade og lad dem efterhæve under et viskestykke i 30 min.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Brug en ske til at lave en fordybning i midten af snurrerne. Fyld fordybningen med rabarbermarmelade. Bag snurrerne i ovnen i 12-15 min til de er gyldne.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmekagetærte